Aktiviteter i
landsforeningen
"Pårørendegruppen for svage ældre"


Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

.rtf | .doc

Århus 20 november 2000.

PRESSEMEDDELELSE:

"Pårørendegruppen for svage ældre" lokalgruppen i Århus Amt afholder medlemsmøde onsdag 22 nov. kl. 1930 på Lokalcenter Viby, Kongsgårdsvej 6.

Findes den optimale ældrepleje?

Et foredrag ved Anne Marie Mathiesen, leder af Hospice Søholm.

Vi glæder os til at høre om, hvorledes man på et hospice praktiserer de værdier: tid, nærvær, omsorg, respekt og medmenneskelighed, som vi så gerne vil have mere af i den almindelige ældrepleje.

I debatten efter foredraget deltager Kate Runge, embedslæge og Ulla Dueholm, lærer på Social- og sundhedsskolen i Århus. I øvrigt er ordet frit, og vi håber på at få mange gode bud på, hvordan vi får idéerne udbredt i ældresektoren.

"Pårørendegruppen for svage ældre"s mål er at forbedre forholdene for de svage ældre, der ikke selv kan udtrykke behov og ønsker, ikke selv kan klage over urimelige vilkår eller utilstrækkelig omsorg. I den hensigt arbejder vi på at sætte de svage ældres forhold på den politiske dagsorden for at skabe en bred interesse for problemerne på tværs af politiske og aldersmæssige skel.

Det er derfor vort håb, at dette foredrag, vil være med til at øge interessen for, hvordan omsorg og pleje af de svage ældre bør være.

For information om "Pårørendegruppen for svage ældre" se: www.pgruppen.dk

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Alice Wulff, formand for lokalgruppen i Århus Amt "Pårørendegruppen for svage ældre"
Østerøgade 6
8200 Århus N
tlf. 8616 6416
email: awhw@mail.tele.dk

Lokalgruppens aktiviteter er støttet af puljemidler fra Århus Kommune, Afd. for Sundhed og Omsorg.





Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

[Upload: 21. november 2000] [Update: 17. maj 2010]
[Url: http://www.pgruppen.dk/aktiviteter/aarhus4.htm]
[Design/Html/Upload by Vagn Wulff]