Formandens beretning 16/11 2000 - 19/2 2001-02-19
Mindre end en uge efter foreningens stiftelse deltog syv medlemmer i Københavns Kommunes stort tænkte ældrekonference (med små 500 deltagere fra omtrent alt hvad der har med ældre mennesker i Kbh. at gøre) i Bella-Centret d. 22/11. Det kom der i hvert fald det gode ud af at vi nu er repræsenterede i tre af de små, helt bogstaveligt udsøgte arbejdsgrupper som stadig arbejder på at give borgerrepræsentationen i Københavns Kommune stikordene til landets bedste ældrepolitik, og som stadig (i hvert fald i den meget inspirerende gruppe jeg er med i) satser på at samme stikord bliver hørt og fulgt!
5/12 deltog næstformanden og landsforeningens sekretær i åbningen af dette frivilligheds-års aktiviteter; det foregik i Odense.
Ugen efter holdt vores bestyrelse det første af foreløbig tre bestyrelsesmøder; det fjerde holdes næste onsdag.
18/1 d.å. kommer vel i denne forening og i vores "tillæg" som de siger i ATS, til at hedde "store Hvidbogsdag". Flere af vore medlemmer har - desværre, men det er jo i det hele taget et stort DESVÆRRE at vi findes - bidraget til bogen, og flere var til stede ved sild-i-tønde pressekonferencen på "Lotte" hvor socialministeren fik overrakt et eksemplar af bogen og i den anledning fik lejlighed til at sige noget om lovforslaget, hvori pårørende får en fod indenfor i varmen i visse råd m.m.
Lovforslaget skulle have været fremsat i januar, men er stadig "på trapperne".
Samme dag var jeg og landsforeningens sekretær inviteret til Frederiksberg for at præsentere foreningen i dens to afskygninger. For mig blev samtalen med de fremmødte endnu en bekræftelse af at vi ikke er overflødige, men heldigvis fik jeg da også hørt om nogle gode eksempler på ældrepleje, og det er for mig med til at give hele dette projekt et håbefuldt skær fordi jeg/vi så kan henvise til at der, henne om hjørnet, kan det altså lade sig gøre at gamle, svage mennesker også er glade mennesker.
Som en udløber af Hvidbogens ankomst på bogmarkedet deltog jeg i en lille fjernsynsudsendelse på Københavnerkanalen i slutningen af januar/begyndelsen af februar. Udsendelsen blev optaget på det legendariske pleje-hjem "Lotte" hvor jeg kort forinden havde været en af tønde-sildene ved Hvidbogens præsentation. Det var ganske rart og tankevækkende at besøge "Lotte" på en hverdag.
"Lotte"s kvaliteter, som burde være fællesgods, er -for mig at se: overskueligheden for alle involverede, fremtoningen som HJEM, et personale som kvitterer for ordentlig behandling ved at være parate til at opføre sig helt gammeldags, det vil i denne sammenhæng sige som om man har glemt hvad der stod i ansættelsespapirerne fordi al opmærksomhed bruges på den opgave og de mennesker man er ansat for at pleje.
Og så er der ingen tvivl om ledelsen: hvem, hvad , hvor og hvorfor.
For 14 dage siden arrangerede foreningen sin første offentlige debataften i Taastrup Kulturcenter; et dejligt sted at være, men åbenbart svært at finde?
Emnet var endnu bredere end det der følger denne generalforsamling, nemlig: "Gammel, dansk - noget at glæde sig til?" Panelet var småt og godt med Yvonne Herløv Andersen som første indleder, fulgt af en af dem der mærker i sin hverdag hvor skoene er kommet til at trykke mere og mere indtil det nuværende uudholdelige stade i hjemmeplejen, Esther Zivadinovic, samt til sidst, afdelingsleder fra Københavns Amts Social- & Sundhedsskole i Brøndby Strand Åsa Solok, som talte ud fra mange års erfaring med uddannelse af hjemmehjælpere bl.a.
Blandt de fremmødte var der glædeligt mange repræsentanter for personale, og jeg kunne i hvert fald godt have brugt mere tid på flere af de emner der var oppe at vende, både på perspektiverne i dem og på at finde muligheder for at ændre kursen hvor den åbenbart stiler mod nedslidning, opbevaring og andet uværdigt for dagens Danmark. Selvfølgelig luner det også en mødearrangørs hjerte at se at der er medlemmer som åbenbart også synes at dette er et emne det er værd at bruge en aften på, og jeg forestiller mig ikke at denne forening skal til at være personale-talerør; men jeg betragter mennesker fra personalet som de første vi samarbejder med i dagligdagen, og som dem vi gerne skulle have allerstørst interessefællesskab med, så derfor bliver jeg glad når de kommer os i møde ved at komme til / være med i foreningen og dens arrangementer. Indtil det modsatte er bevist, håber jeg på at det vil gå efter devisen: frustrationer mødes, og forbedringer opstår!
Det seneste programpunkt i Svage Ældre-kalenderen var en solooptræden af mig forleden ved en ældrekonference som et af de politiske partier holdt for at ruste de kommende kandidater til at gå ind for en anstændig ældrepolitik.
Jeg håber, jeg gav dem lyst til at antage foreningens hjertesager, og jeg ville ønske at andre partier ville ofre området samme opmærksomhed; jeg er i hvert fald parat til at gå i clinch med nemesis i andre fora.
Et par gange har jeg fået henvendelser fra medierne hvor de har brugt foreningen som opslagsværk i stedet for som emne, men det viser dog at vi figurerer i bevidstheden et eller andet sted i disse korridorer.
Denne bestyrelse har brugt en del energi på at udarbejde nødvendige, forekom det os, ændringsforslag både til lokal- og til landsforeningens vedtægter, et surt arbejde som kunne forekomme lovlig langt fra vore bevæggrunde til at gå ind i dette foreningsarbejde, men da de gældende vedtægter er uklare og sine steder selvmodsigende, fandt i hvert fald jeg det nødvendigt med en gang "hovedrengøring" - en gang for alle, håbede jeg, men jeg er allerede nået til ændrings ændring i bedste Kejserens Nye Klæder stil - vi skal jo til Odense d. 17/3…
Københavns Kommune bevilgede i efteråret lokalforeningen penge til en folder. Den er grafiker Neel Dich Abrahamsen blevet bedt om at lave og den er lige kommet her, frisk fra trykkeriet. Tag blot en håndfuld med jer og spred den hvor I kan finde en ledig hyldeplads!
NB: der skal ligge et indbetalingskort med påskriften 150,- kr. i hver!
Jeg har svært ved at forestille mig det kommende foreningsår blive lige så "indholdsrigt" som dette første kvartal; skønt - indtil november skal vi nok regne med at blive holdt beskæftigede af efterdønningerne af Hvidbogen m.m.
Tiden efter valgene i november vil jeg undlade at gisne om, blot beklage at foreningen nok ikke vil have udspillet sin rolle når vi er kommet så langt.
Ete Forchhammer
P.s. Ændrings ændringen drejer sig om foreningens navn. Forslagets korte version er: "foreningens navn er "Pårørende til Svage Ældre"".
|