Generalforsamling i
landsforeningen
"Pårørendegruppen for svage ældre"


Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

Pårørendegruppen for Svage Ældre afholder årsmøde og ordinær generalforsamling


Lørdag d. 17.3.2001 kl. 14.00 - 17.00, Schacksgade 39, 5000 Odense

Tidligere Socialminister, nuværende ældrerådsformand i Næstved kommune Bent Rold Andersen, er en af de personer, der markant har præget debatten på ældreområdet igennem de senere år. Bent Rold Andersen har siden Pårørendegruppens start fulgt vores arbejde, og vil på årsmødet tale om de svage ældres vilkår.

Derefter går vi over til afholdelse af ordinær generalforsamling, og dagsordenen er som følger:

1. Valg af dirigent.

2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Gennemgang af foreningens regnskab samt vedtagelse heraf.

4. Fastsættelse af kontingent.

5. Behandling af indkomne forslag (se bilag).

6. Valg af formand.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

8. Valg af revisorer og 1 revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelsen af den ordinære generalforsamling.

Foreningens regnskab kan rekvireres hos kasserer Elizabeth Pedersen-Panbo, tlf.: 75 86 30 80.

Vi håber, så mange medlemmer som muligt vil møde op denne dag, og være med til at præge foreningens fremtidige arbejde, og at der blandt vores medlemmer findes nogen med lyst og interesse for bestyrelsesarbejde, da vi på nuværende tidspunkt ved, at der er flere i bestyrelsen der ikke ønsker genvalg.

På bestyrelsens vegne
Charlotte Fredberg
Formand for landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre

Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen.

Læs formandens beretning her.





Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

[Upload: 19. februar 2001] [Update: 9. april 2011]
[Url: http://www.pgruppen.dk/aktiviteter/hele-landet1.htm]
[Design/Html/Upload by Vagn Wulff]