Årsmøde og generalforsamling i
landsforeningen
"Pårørendegruppen for svage ældre"


Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

Århus 10 feb. 2004.

Kære medlem, Pårørendegruppen for Svage Ældre!

Hermed indkaldes til årsmøde og generalforsamling 2004 i landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre.

Ordinær generalforsamling afholdes søndag den 14. marts 2004 kl. 13.00 til ca. kl. 16.00 i kulturhus "Badstuen", Østre Stationsvej 26, Odense (300 meter fra Banegården).

Dørene åbnes for registrering kl. 12, og vi beder medlemmerne møde frem i god tid. Der er mulighed for at købe forfriskninger i kulturhusets cafe.

Generalforsamlingen indledes med årsmøde, hvor vi har bedt overlæge i gerontopsykiatri Rolf Bang Olsen, Middelfart om at fortælle om, hvad det er de svage ældre har brug for, og hvordan vi som personale og pårørende bedst kan imødekomme den gamles behov.

Rolf Bang Olsen er bl.a. medforfatter til "Håndbog i demens", og vi kender ham som en vidende, varm og humoristisk foredragsholder, der formidler indsigt i svære og tunge emner på en lettilgængelig og opmuntrende måde.

Årsmødet er åbent for alle interesserede.

Bestyrelsen håber, mange medlemmer vil møde op og være med til at præge foreningen og deltage i dagens drøftelser af foreningens opgaver. Forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 29. feb. 2004.

Et medlem, som ikke selv har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan give sin fuldmagt til et andet medlem. Et medlem kan medbringe fuldmagt fra ét andet medlem.

Der afholdes generalforsamling med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent
2) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3) Gennemgang af foreningens regnskab samt godkendelse heraf
4) Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret.
5) Behandling af indkomne forslag
6) Valg af formand
7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
8) Valg af revisorer og 1 revisorsuppleant
9) Eventuelt

Med venlig hilsen
på bestyrelsens vegne
Alice Wulff
Formand for Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre.





Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

[Upload: 14. februar 2004] [Update: 17. maj 2010]
[Url: http://www.pgruppen.dk/aktiviteter/hele-landet5.htm]
[Design/Html/Upload by Vagn Wulff]