"Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar"
Dagens tema har et bredt sigte på den offentlige service; dette indlæg har baggrund i mit engagement i landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre og har dermed de svage ældre i fokus.
Svage ældre
Foreningen blev stiftet i år 2000 af pårørende til svage ældre, som havde oplevet det vanskeligt eller umuligt at blive taget alvorligt af de politisk- eller pleje-ansvarlige, at blive inddraget i aftaler vedrørende pleje, omsorg og praktisk hjælp.
Foreningens formål har været at sætte de svage ældre, deres særlige problemer og behov i fokus, at skabe debat om og forbedringer af disse forhold.
De svage ældre er borgere, som på grund af fysisk eller psykisk svækkelse er ude af stand til at tale deres sag, udtrykke behov og ønsker, klage over svigt og mangler i ældreomsorgen.
De svage ældre har derfor brug for særlig opmærksomhed, har brug for fortalere - både i hverdagens lokale og konkrete forhold og på det overordnede politiske niveau. Disse nødvendige fortalere er mange forskellige: pårørende, personale i ældreplejen, organisationer, politikere og borgere.
Der er brug for at udbrede kendskab til og forståelse for de svage ældres livsbetingelser:
Afhængigheden af andre, afmægtigheden, den manglende evne til selv at ytre sig. Forhold som betyder, at svage ældre ikke kan bruge sædvanlige klageadgange, ikke er aktive i den demokratiske proces, ikke selv kan styre dagligdagen, ikke selv kan skifte bolig, hjælp mv.
Tidens vægtning af individet har medført en samfundsudvikling med et ideal, hvor den enkelte borger selv træffer sine valg og har ansvar for sin situation (valg af skole, hospital, behandling, plejehjem, kombination af fag på uddannelse, internetsøgning af informationer osv.)
Denne udvikling harmonerer ikke med svage ældres behov; og der er brug for en særlig indsats for, at de svageste ikke hægtes af. Dette aspekt er vigtigt i kvalitetsudviklingen.
Pårørendegruppen for Svage Ældre arbejder for gode forhold for svage ældre, god pleje og omsorg med inddragelse af og samarbejde med pårørende. Vi ønsker at skabe debat om samfundets holdninger, etik og menneskesyn i forhold til de ældre og søger dialog med alle involverede parter - politikere, personale, organisationer.
Foreningen er uafhængig af partipolitik og samarbejder med alle interesserede. Vi påpeger, at samfundet skal leve op til sin forpligtelse og tage vare på dem, som ikke kan selv. For den svage ældre er det vigtigste at få den nødvendige pleje, omsorg og praktiske hjælp - leveret af kompetente medmennesker; mindre afgørende er det, hvem der yder den, blot hjælpen er organiseret og ydes på borgernes præmisser.
En vigtig bemærkning er her, at de svageste brugere modtager den største del af ældreplejens ydelser; men diskussionen om området er ofte præget af stærkere brugere og deres behov.
De svage ældre og frit valg:
Det frie valg er et positivt begreb, noget vi alle ønsker i mange forskellige situationer. Derfor er det svært at udtale sig imod frit valg uden at blive opfattet som bagstræberisk og negativ. Alligevel vil jeg stille de overordnede spørgsmål, om der er tale om reelt frit valg, og om det faktisk er det, der efterspørges af borgerne med hensyn til ældreplejen.
For at der tale om et frit valg, er der nogle forudsætninger, som skal være opfyldt:
Den, der skal vælge, skal have kompetence til det, dvs. have evne, vilje, lyst til og ønske om at vælge. Der skal eksistere nogle klare valgmuligheder, og deres grundlag, indhold og konsekvenser skal være kendte for den, der skal foretage valget.
Det frie valg forudsætter et frit marked med mange forskellige leverandører, og det forudsætter, at rationelle forbrugere med deres handlinger påvirker kvaliteten i det udbudte. Er svage ældre i stand til at omstille sig til aktive, kritiske forbrugere af ældreservice? Kan man tale om frit valg, når man er blevet svag og afhængig af offentlig pleje og omsorg? Uanset hvilken leverandør, der skal yde service, er det den kommunale visitation og kommunens kvalitetsstandarder, der afgør omfanget og arten af ydelser.
Hvilke muligheder er der i lovgivningen om frit valg?
For de modtagere af hjælp, som er i stand til at overskue mulighederne, er det et gode at kunne vælge og tage et medansvar for sin situation.
Det mest indlysende element i lovgivningen i retning af frit valg er det frie valg af plejehjem.
Hvis vi der kan sikre et reelt valg ved at sørge for at have et tilstrækkeligt antal egnede pleje- og ældreboliger, er det et fremskridt. Desværre er det ikke realistisk foreløbig.
Et virkeligt frit valg af plejebolig bliver, når en borger med plejebehov ikke tildeles den første, ledige kommunale standardbolig, men kan vælge bolig efter holdninger og geografiske ønsker, således at der etableres institutioner, som drives på forskelligt værdibaseret grundlag og markedsføres herefter.
Brugerinddragelse
Brugerinddragelse er et vidt begreb. Borgere skal i størst mulig udstrækning inddrages i aftaler om offentlig service med betydning for dem og deres tilværelse. Ligeledes skal borgerne medinddrages i tilrettelæggelsen af pleje, omsorg og praktisk hjælp i hverdagen.
Hvordan sikres denne medinddragelse af svage ældre? Svage ældre kan have svært ved at overskue muligheder og tage beslutninger, svært ved at huske informationer eller i det hele taget være ude af stand til selv at medvirke i en afgørelse.
Derfor skal pårørende opfordres til at være med ved visitationer og andre lign. møder. Hvis dette ikke er muligt, kan frivillige bisiddere deltage. Ligeledes bør kommunerne og de enkelte institutioner forpligtes til at udforme en aktiv pårørendepolitik, så medarbejdere og pårørende samarbejder til gavn for de ældre.
I den daglige pleje-omsorgsindsats er det vigtigt at inddrage den ældre borger, både i tilrettelæggelsen af indsatsen og i udførelsen, hvor den ældre skal deltage, hvor det ønskes og er muligt - også selvom det måske er mere effektivt at lade hjælperen udføre opgaven alene.
Siden 2002 har pårørende formelt deltaget i samarbejde i bruger-pårørenderåd ved plejeboliger, et vigtigt fremskridt med hensyn til brugerinddragelse. Der er brug for en vedvarende indsats for at give rådene den funktion og betydning, der er lovgivningens hensigt. Desværre er der mange eksempler på, at dette endnu ikke er opnået.
Personligt ansvar
For den svage ældre er personligt ansvar et tvetydigt begreb. Den svage ældre er i afgørende situationer ude af stand til at tage vare på sig selv, derfor skal andre tage ansvaret.
Det er ansvarsforflygtigelse at lade stå til, når en ikke habil person betragtes som ansvarlig, i stand til at klare sig selv og overlades til det. Andre mennesker omkring den svækkede bør gribe ind og sørge for nødvendig indsats og omsorg.
Det er vigtigt hele tiden at skelne mellem et menneskes integritet og selvbestemmelsesret og den svækkede borgers behov for andres indgriben ved uegnethed til at udøve selvbestemmelsen.
På forskellig vis har vi som borgere mulighed for på forhånd at udtrykke ønsker for den eventuelle situation, man kan komme i som svag ældre ude af stand til selv at tage beslutninger.
Det er muligt på forhånd udpege en person, som kan have fuldmagt.
I et livstestamente kan man udtrykke ønsker ang. medicinsk behandling. I vejledende plejetestamente kan man udtrykke ønsker for ophold i plejebolig mv.
Sammenfatning
En nødvendig forudsætning for god - og forbedret - kvalitet af service for svage ældre er, at alle involverede tager udgangspunkt i netop de svage ældres særlige forhold.
At der etableres et aktivt samarbejde med pårørende, hvor de ældre ikke selv er i stand til at indgå i drøftelser og aftaler.
I dette oplæg er der fokuseret på, at svage ældre ikke selv deltager i debat og udtrykker ønsker mm.
Der er mange udfordringer i udvikling af kvalitet i ældreplejen, mange spørgsmål, hvor de også de svage ældres interesser bør inddrages.
Eksempler er: velegnede boliger (plejeboliger og ældreboliger), personale i ældreplejen (rekruttering, uddannelse og fastholdelse), sundhed og behandling mm.
Kvalitet i ældreplejen kræver en vedvarende indsats. Den skal omfatte alle borgere. Det er ikke nok at tilbyde frit valg til dem, der kan vælge. Der er brug for gode og differentierede tilbud til alle - også til dem, der ikke kan vælge men tager det, de får.
Alice Wulff
Formand Pårørendegruppen for Svage Ældre
|