Vi græder over svin, men....
Vi græder for åben skærm over behandlingen af svin under transport til slagterier, men vi diskuterer for åben skærm, hvor længe vi kan holde til at høre om og se på, at gamle mennesker overlades til deres eget forgodtbefindende, før regeringen bør eller ikke bør gribe ind!
Hvor er det uværdigt, når vi behandler de borgere, der har skabt vort nuværende velfærdssamfund, så ydmygende og umenneskeligt.
Det handler ikke om gåture i det gode vejr eller rengøring. Det er længe siden, der har været tid til den slags.
Men derimod om gamle mennesker, der sidder eller ligger i deres senge på ældrecentrene og i private hjem, ude af stand til ved egen hjælp at kunne forrette deres nødtørft eller få mad og drikke. Behandlingen af disse borgere er allerede nu, flere steder, stærkt kritisabel og med indførelsen af et nødberedskab bliver disse menneskers situation ikke alene ydmygende og uværdig, men direkte umenneskelig.
Kan de pårørende så ikke tage over?
Vores svar er : Nej, for:
- Ingen "får lov" til at flytte ind på et ældrecenter medmindre den pågældende har brug for døgnpleje.
- Det er altså et 24 timers job.
- Ikke alle har pårørende.
- Mange pårørende er selv gamle - eller udearbejdende.
- Heller ikke de pårørende kan ved egen hjælp løfte en person på mellem 50 - 100 kg. På ældrecentret findes der individuelt tilpassede hjælpemidler såsom lift og lign.
- Vores ubehjælpsomhed kunne påføre den ældre angst og måske endda skader.
- Osv. osv.
Kan de pårørende ikke tage de demente med hjem i et par dage?
Vores svar er : Nej, for:
- Når først den demente er på plejehjem er det fordi de pårørende, hvis der er pårørende, efter en ofte lang og sej kamp har måtte give op og har måttet acceptere det "nederlag" ikke længere at kunne slå til
- den demente vil ofte opleve stedet som "ukendt" og vil derfor føle sig utryg - og måske blive agressiv - eller søge "tilflugt" på gaden.
- den demente bliver bange og ude af stand til at samarbejde.
- prøv at skifte ble på en dement på 60 - 70 kg, der ikke synes det er en god idé!
- den demente tør ikke gå i den nye seng...
- osv. osv.
Plejekrævende personer kræver plejeuddannet personale!
Giver højere løn automatisk bedre arbejdsforhold?
Tja.... måske; men sikkert er det, at flere personer til at dele arbejdet ville give bedre arbejdsforhold og færre ydmygende og umenneskelige situationer for de plejekrævende borgere.
Får vi flere i arbejde inden for denne sektor med en bedre løn? Tja.... måske; men kun hvis medarbejdernes store indsats, engagement og faglighed bliver anerkendt i samfundet og hvis holdningen i samfundet samtidig bliver ændret, så vi viser respekt for mennesker og deres behov for helt basal hjælp. Et behov, der stiger med alderen.
Men så længe lønnen udbetales procentvis fra en pulje, hvor først rigtig mange ledere skal have deres del, vil selv en samlet stigning på over 12% næppe få den store indvirkning på arbejdspladstrivslen hos de lavest lønnede, altså hos dem, der har den direkte pleje af vore gamle borgere. Derimod viser erfaringer fra tidligere, at lønstigninger i den offentlige sektor ofte føre til yderligere nedskæringen i antallet af "varme hænder" fordi der så ikke er penge nok i puljen.
Til slut et lille nødråb til konfliktens parter:
De svage ældre har ikke et reeelt alternativ til ældreplejen. Al tale om nødberedskab er hyklerisk, når man postulerer at kunne skelne mellem livsvigtige og ikke livsvigtige opgaver for de allersvageste.
"Når I nu forhandler, så find det rette forum, tag ikke de svage ældre eller andre svage i samfundet som gidsler".
Den handlemåde minder i høj grad om andres lige så uværdige forsøg på, under fremmede himmelstrøg, at kidnappe journalister for under trussel om død, at kræve en løsesum udbetalt og på den måde skaffe sig kapital til et bestemt formål. En meget lidet respektabel fremgangsmåde.
Gør det rigtige for de svage - det bliver vi alle, hvis vi lever længe nok, tænk på det!
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Alice Wulff, formand Pårørendegruppen for Svage Ældre
|