Aktiviteter i
landsforeningen
"Pårørendegruppen for svage ældre"


Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

Nyt fra Roskilde Amt

Vi arbejder stadig på at få etableret en lokalforening her i amtet.

For at gøre opmærksom på foreningen har vi lagt foldere på samtlige biblioteker i Roskilde Amt.

Hvis der ikke ligger nogen på dit lokale bibliotek, vil vi gerne vide det, så vi kan følge op på distributionen.

Vi har avisartikler i Dagbladet og Køge Onsdag.

Vi har kun haft få henvendelser. Nogle kom endda fra pårørende udenfor amtet, men som havde ældre på plejehjem i Roskilde Amt.

De fleste kunne fortælle om forfærdelige oplevelser med deres kontakt til et plejehjem, så der er helt afgjort et stort behov også i vores amt for en lokalforening.

- Men vi må være flere, så jeg foreslår, at så mange som muligt tager sig tid til at skrive et læsebrev, hvori de gør opmærksom på foreningens eksistens evt. med vores telefonnummer: 56 28 38 39.

Enkelte har berettet om hændelser med nu afdøde ægtefæller på plejehjem, som de ikke har turdet komme frem med før af frygt for, at det skulle gå ud over deres ægtefælle. I den anledning vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi betragte enhver beretning som fortrolig og respekterer pårørendes anonymitet, hvis de ønsker det.

Vores næste PR-projekt bliver en kunstudstilling i Køge Rådhushal i uge 7 og 8, hvor vi vil få lejlighed til at dele foldere ud, og forhåbentlig får vi også en del presseomtale.

Med venlige hilsener
Anne Marie Greve og Ole Hopff
Skovvej, Algestrup, 4682 Tureby.





Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

[Upload: 8. januar 2001] [Update: 9. april 2011]
[Url: http://www.pgruppen.dk/aktiviteter/roskilde1.htm]
[Design/Html/Upload by Vagn Wulff]