Hvidbog fra
landsforeningen
"Pårørendegruppen for svage ældre"


Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

Læs uredigerede indlæg og indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen længere nede på siden.

Hvidbog

(klik på forsiden eller bagsiden for at få dem i stor størrelse)


Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre har en række mål: Et mål har været at indsamle materiale fra de pårørende om deres oplevelser med ældreplejen i Danmark, gode såvel som dårlige.

Materialet skulle bruges til en hvidbog om de svage ældres forhold. Siden stiftelsen i marts 2000 har vi modtaget mange breve, mange flere end der har været plads til i den hvidbog, vi nu udgiver på forlaget KLIM, Århus. "Svage ældres vilkår i Danmark år 2000 - en hvidbog"

Bogen udkommer den 18 januar 2001, udsalgsprisen bliver 85kr. og den kan købes over hele landet hos boghandlerne.

Bogen indeholder foruden foreningens indledning, forord ved socialminister Henrik Dam Kristensen, 144 bidrag fra pårørende, et afsnit med bud på hvad omsorg er fra en række personer og organisationer: Hanne Reintoft, socialrådgiver, Bent Rold Andersen, tidligere socialminister, Kate Runge, embedslæge, Bjarne Lenau Henriksen, Korshærschef, Jens Misfeldt, formand for embedslægeforeningens bestyrelse, Jens Folkersen, sektornæstformand i FOA, Erik Lehm, formand for Lederforum, Bjarne Webb Sørensen, sygeplejerske og næstformand i FS6 og Noomi Mortensen, sygeplejerske samt en afslutning ved foreningen.

Vi håber, at Hvidbogen vil blive læst og diskuteret af både gamle og unge, at den helt nødvendige debat om de svage ældres forhold vil blive ført og munde ud i hårdt tiltrængte forbedringer. Vi håber også at Hvidbogen vil finde vej til de mange uddannelsessteder, skoler og efteruddannelseskurser for personalet, for det tager tid at vende udviklingen.



Uredigerede indlæg:

"Meningsfyldt beskæftigelse?" (er blevet til indlægget på side 55)
"Vi kommer om lidt" (er blevet til indlægget på side 61)
"Stor forskel på plejehjem før og nu" (er blevet til indlægget på side 67)



Indlæg der ikke kom med i Hvidbogen:

Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (1)
Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (2)
Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (3)
Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (4)
Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (5)



Herunder det oprindelige oplæg til indlægsskriverne:


Hvidbog

Landsforeningen "Pårørendegruppen for svage ældre" vil:

- indsamle erfaringer og dokumentation for hvordan de svageste ældre bliver behandlet og udlede generelle problemstillinger
- udgive en Hvidbog som skal dokumentere, at det kan gøres bedre

Ideen om Hvidbogen er omtalt i "Pårørendegruppen for svage ældre"s nyhedsbreve nr. 1 og nr.2.
Hvidbogen er en samling vidnesbyrd om behandlingen af de svage ældre, som skal dokumentere overfor politikere både på landsplan og på lokalplan, at der er brug for forbedringer af omsorgen for de svageste ældre.
Derfor opfordres alle (medlemmer såvel som andre), som har nyttige erfaringer (gode eller dårlige) til at indsende bidrag til Hvidbogen.

Det er vigtigt, at samle så mange forskellige erfaringer som muligt - gerne fra alle egne af landet - for at kunne vise de generelle problemer.
Derfor er det vigtigt også at få dit bidrag med, og du bestemmer selv, hvor meget du vil skrive. Det kan være ganske kort eller en længere beskrivelse.
Et bidrag kan beskrive én eller flere enkeltepisoder, det kan beskrive et længere plejeforløb eller en bestemt plejepraksis.

Hvidbogen skal bestå af de modtagne bidrag, som vil blive redigeret journalistisk og samlet i grupper, der så kan forsynes med "Pårørendegruppen for svage ældre"s kommentarer og forslag.

Det enkelte bidrag vil fremstå anonymt og kun henvise til plejehjem/hjemmepleje i x-amt eller kommune; men foreningen skal kende navne og lokaliteter (oplysninger, der ikke videregives).
Endvidere er det meningen, at det enkelte bidrag returneres til den enkelte meddeler til godkendelse, før det offentliggøres.

Har du spørgsmål i forbindelsen med Hvidbogen, er du velkommen til at kontakte "Pårørendegruppen for svage ældre", og dit bidrag sendes til

Charlotte Fredberg
Fredericiavej 57A
7100 Vejle

Formand for "Pårørendegruppen for svage ældre"






Startside - Nyhedsbreve - Hvidbog - Vedtægter - Aktiviteter - Boganmeldelser

[Upload: 3. august 2000] [Update: 17. maj 2010]
[Url: http://www.pgruppen.dk/hvidbog.htm]
[Design/Html/Upload by Vagn Wulff]