Uredigeret (er blevet til indlægget på side 61 i hvidbogen):
"Vi kommer om lidt"
Vedr. søster xxxx , der var på XX plejehjem i 15 år. Og døde der d.25/4 2000 som 87-årig.
Der blev i 1985 sagt, at der var dobbelt bemanding på XX plejehjem i forhold til de andre plejehjem i byen, fordi der var så mange svage beboere. Og jeg følte da også, at der blev taget hånd om min søster, men denne service blev efterhånden ringere og ringere. Der var i starten en mandlig Diakon som leder. Da jeg for et par år siden spurgte, hvorfor der ikke mere kom en skolepige, og fik xxxx lidt ud om eftermiddagen i de fine sommerdage, fik jeg at vide, at det kunne der ikke mere bevilges. Jeg sagde, at hvis det var et pengespørgsmål, ville i meget gerne betale for det, for xxxx havde været så glad for den søde glade unge pige, der kom, - men intet skete, og efterhånden blev xxx så sløj, at jeg ikke mere kunne få hende ned til bilen og køre en tur med hende.
3.1.2000 ringede jeg til sygeplejersken på hendes mobiltelefon, da jeg i journalen læste at Pia d. 18/12 1999 havde skrevet: xxxx er faldet 2 gange i min vagt, - og den 27/12-1999: xxxx lå på gulvet om natten.
Da jeg talte med en plejer om det, sagde hun blot: xxxx lægger sig selv ned. En anden sagde det samme.
Jeg spurgte, om det ikke kunne tænkes, at xxxx var så træt, at hun ikke kunne mere.
En anden dag havde xxxx blod og sår i baghovedet efter fald. Jeg bad sygeplejersken om et lægebesøg, da hun havde klaget til mig over smerter i ryg og bryst. Hun er blevet så tynd og går meget dårligt. Kunne en rollator ikke hjælpe hende og mht. maden - mose den for hende og måske made hende lidt. Lægen kom 5/1-2000 og tog blodprøver, som viste, at xxxx havde blodmangel, så hun skulle have jernpiller, og den faste pillebehandling var unormal.
Så kom rollatoren, og en fysioterapeut går med hende en tur på gangen om formiddagen. De er indstillet på at give hende mere moset mad.( xxxx´s tænder kan ikke holdes i munden mere.)
På grund af manglende motion blev xxxx´s ben og fødder meget hævede og blev stramt omviklet med elastikbind - helt ud på fødderne, hvilket generede hende meget.
12/3-2000 skrev jeg i min dagbog om xxxx:
Hun lå mat på sofaen, et glas saftevand stod på bordet.
Med besvær fik jeg hende rejst op i sofaen og sad ved siden af hende og støttede hende, mens hun begærligt drak hele sit glas saftevand - næsten i en mundfuld. Hendes ben og fødder var meget hævede, og de var omviklet med bandagen.
Da jeg sad ved hende og var i gang med vor sædvanlig fornøjelse, - at synge, - siger hun: Nu tisser jeg. Hun var for sløj til, at jeg kunne få hende med ud på toilettet, så jeg håbede på, at hun havde en god ble på. Jeg gik ud på gangen for at se efter plejeren, men der ingen at se. Jeg gik hele gangen igennem og ud til den lille flok, der sad omkring bordet og hang, - ingen sagde noget. De fleste nakker var helt bøjet, og hovedet hang nede på brystet. Dog en så op på mig og sagde: Vi keder os sådan. Der var ikke lidt søndagsmusik, - intet.
Jeg gik ind gennem døren til den demente afdeling for at se, om plejeren var der, men nej - hun var i kælderen mente de for at hente aftensmad. Og senere dukkede hun så op, og jeg fortalte hende, at xxxx havde tisset og trængte til at få bleen skiftet,- hvornår det skete, ved jeg ikke,- der skulle jo først bringes aftensmad ud.
Der var ikke andre pårørende eller gæster selvom det var søndag.
14.3.2000 xxxx lå og blundede på sofaen, kaffen stod urørt på bordet, men ingen kage. Jeg gik ud i køkkenet og spurgte, om ikke xxxx skulle have lidt af den dejlige æblekage, - og det fik jeg så med til hende. Jeg hjalp hende hen til bordet og med at få spist og drukket, og alt gled ned.
Bagefter sang vi lidt med hinanden, så de lysere tanker kom ind, og vi gik også lidt med rollatoren ude på gangen.
Da jeg var på vej ud, blev der råbt om hjælp fra en stue, hvor en beboer var gledet ned af sengen efter middagsluren, og ikke kunne komme op igen. En af de mere raske beboere havde hørt hende råbe og var gået ind for at se, om hun kunne hjælpe hende, hvilke hun ikke havde kræfter til, og nu gik til køkkenet, hvor der sad 3 plejere med kaffe og cigaretter, - en af dem sagde, at hun ville gå derhen om lidt.
Trist til mode forlod jeg stedet, og kom ud i solen.
1.4.2000 xxxx lå på sofaen, benene var i bandage helt ud på fødderne, så hun ikke kunne få sko på. Var henne og sidde ved bordet og få sin kaffe og lagkage, som gled ned, da jeg madede hende. Jeg sang lidt med hende, og hun kunne selv synge med. Hun kunne dem altid udenad, for i sin tidligere lejlighed havde hun taget sangbogen, når hun om natten lå og ikke kunne sove. Hun kunne også hjælpe mig på gled, når der var en melodi, jeg dårligt kunne huske.
11.4.2000 xxxx lå og blundede - påklædt i sengen med sengehest for. Så i mappen, at hun igen er faldet på gulvet et par gange. Hun hostede noget, men fik ikke hostet noget op. Spurgte om jeg ville synge lidt for hende.
17.4.2000 En plejer sad med xxxx i sofaen og prøvede at få lidt kaffe og kage i hende, men det blev kun til et par mundfulde. xxxx tissede og var våd og lugtede grimt, også kjolen var våd. Jeg fik en til at hjælpe med at få hende på toilettet og fik ren ble og bukser på, og så kom hun i natkjolen og i sengen.
Stadig stram bandage på ben og fødder. Hun hostede noget og en læge havde set til hende i går, men der var ingen lungebetændelse, havde han sagt.
Hun er meget træt nu og så tynd, at jeg næsten ikke tør tage om hende, det kunne gøre ondt.
Et svært liv er forbi nu, og hvor er det godt, at hun har fået fred.
Ps. Jeg er den yngste af 10 søskende, syv år yngre end xxxx.
|
|