Uredigeret (er blevet til indlægget på side 67 i hvidbogen):
"Stor forskel på plejehjem før og nu"
Til Pårørendegruppen for svage ældre.
Tak for opringningen som jeg fik for en tid siden, det er jo altid lidt opløftende at tale med nogen som forstår at man kan have problemer og jeg indrømmer at jeg godt nok har lidt for mange i øjeblikket.
Vil her forsøge at beskrive hvad jeg har oplevet og stadig oplever ved mine besøg hos min syge hustru, antallet af mine besøg har forlængst oversteget 1200.
Plejehjemmet for min demente hustru.
Hun er på et nybygget Plejehjem for cenil-demente, det vil sige at det er faktisk ikke et plejehjem hun er på da det er ejet af en boligforening, og vi har betalt både indskud og alt hvad dertil hører. Hun har en lille stue med et meget lille køkkenbord med stålvask, der er emhætte,køleskab og et par andre skabe, ingen af delene bliver jo faktisk brugt, men de er der.
Hun har et lille soveværelse med et meget lille skab, måtte købe et skab mere for at hun kunne få plads til det meste af hendes tøj, alle møbler er herhjemme fra, som jeg blev tilrådet for at hun kunne føle sig hjemme. Hun har et stort og meget pænt badeværelse med alt hvad der hører sig til i sådan et rum.
Husene hun bor i er bygget i xxxx stil og er selvfølgelig xxxx, de ligger ind mod idrætspladsen, og ud mod heden, hvor man i baggrunden har xxxx. Der er jo desværre næsten hverken buske eller træer, det hele er jo kun 4 år gammel. Der er 3 lejligheder i hvert hus og 2 huse er bygget sammen sidevers lidt forskudt for hinanden med en mellemgang som virker som hovedindgang og vaskerum,d er bliver således 1 fællesstue for hver 6 lejligheder.
Hver dobbelthus er faktisk en afdeling for sig. Der er 5 dobbelthuse altså plads til 30 demente. Alle dobbelthuse er forbundet med glasgange, er man først inde 1 sted kan man komme overalt uden at skal ud. Der er ingen hegn eller plankeværk omkring det hele, det må man ikke, så der er fri adgang til at forsvinde, dette er også sket flere gange, dog endnu ikke med dødelig udgang.
Der er ingen opholdsstuer for personalet, hvilket er meget tilfredsstillende, kun et lille omklædningsrum ca.1 x 3 m.med WC.
Det må her indskydes at en 8 timers vagt kan være meget belastende da man med øjne og ører altid skal være på vagt over for selv mærkelige ting som kan forekomme. Det vil være ondskabsfuldt overfor de syge at nævne nogle af de sære ting.
Min hustru har kun været forsvundet 1 gang fra dette sted, i 3½ time var hun væk vi ledte vel ca.50 mand i 9 personvogne 4 taxier og mange på cykel og gående. Hun var efterlyst både hos Politiet og i nærradioen, hun var gået medens Plejerne tumlede med en dødssyg mand, jeg var hjemme for at få lidt aftensmad.
Hun har villet hjem men er blevet bange og er gået tilbage og da alle husene er ens var hun gået ind i et som var tomt men ulåst, det var blevet undersøgt men plejerne og hende må have krydset hinanden,man fandt hende endelig liggende sovende på en sofa. Mindre end en time senere brød et voldsomt uvejr løs det havde hun aldrig overlevet udendørs kun i en tynd sommerkjole. Det er jo sådan noget der giver søvnløse nætter. Hun anede ikke at hun havde været væk.
Ting som burde være anderledes.
Der er jo flere ting der burde være anderledes. Hele området burde være indhegnet, ikke kun af en lav jordvold, den spærrer jo kun udsigten til det frie, men det burde være sådan at beboerne kunne gå frit i den anlagte have, et trådhegn kunne anbringes næsten usynligt og det ville faktisk så kun være nødvendigt at holde et vågent øje med den direkte udgang langs vejen som er en blind vej. Beboerne kunne gå ud og sætte sig i solen på de eksisterende bænke og stole uden at der behøvede at være en plejer der vogtede dem konstant, eller bare 1 plejer kunne iagttage flere dels gennem de store vinduer og dels gående derude.
Jeg har påtalt det men det er ikke tilladt med et hegn.
I fællesstuen og på gangene er der røgalarmer og hededetektorer men der findes kun hededetektorer i de enkelte lejligheder. Det vil sige at temperaturen vist skal op omkring 70 grader før alarmen går, beboeren vil således først være kvalt og siden næsten stegt i tilfælde af brand, eks, et nedbrændt lys. Dørene er brandsikre og lydsikre.
Jeg har påtalt det og selve Brandchefen giver mig ret, men han bliver stoppet, der er ikke råd til det. Plejehjemmet falder vist ind under samme regler som et hotel, hvor andres uforsigtigheder ikke må være til fare for trediemand, men at en gæst gerne må ryge i sengen og sætte ild til sig selv, når det bare ikke går ud over andre personer og bygningen. Forstå det hvem der kan. Demente ved ikke hvad de gør, og en ligther eller en æske tændstikker kan let blive glemt, et TV har for vane en gang imellem at brænde. Én plejer kan ikke være ved 6 mennesker på én gang.
Den daglige pleje. Én afd.
Der er 2 plejere på formiddagsvagten som hjælper beboerne op giver dem morgenmad reder senge, gør badeværelset dagligrent samt vasker det tøj som falder ind under pakkeløsningen og sørger for middagsmad.
I formiddagsvagten er der somme tider 1 af plejerne der kan tage et par af beboerne på en kort tur udenfor plejehjemmets grund, tidsmæssigt er dette dog vanskeligt da 2 af 6 er i rullestol.
Der er 1 1/4 plejer på eftermiddagsvagten en såkaldt springer må løbe mellem 4 afdelinger dette er meget uheldigt da der meget let kan opstå kritiske situationer på én gang i begge afdelinger. Eftermiddagsvagten sørger for at de beboere der har sovet til middag kommer op, og alle får en kop kaffe. Alle måltider bliver overvåget af plejerne, da der kan ske selv de mærkeligste ting som ikke lader sig beskrive.
Plejeren sørger for at underholde hjælpe og søger at holde de demente i ro under spisningen, sørger for dækning afrydning og opvask fra fællesbord, hjælper de demente med WC-besøg, påklædning, afklædning, tøjvalg, om nødvendigt hjælper de demente med at finde deres egen lejlighed for et lille hvil. I spidssituationer bliver den anden plejer kaldt til hjælp hvor hjælp somme tider ikke er muligt da der kan være en spidssituation i den anden afdeling også.
Plejeren sørger for at det tøj som er blevet vasket og tørret bliver lagt på plads i de respektive lejligheder.
Til aftensmaden er det nødvendig med 2 plejere da flere af de demente skal mades eller lokkes til at spise. Brød og lignende skal udskæres i små terninger da de demente ikke alle kan styre kniv og gaffel.
Efter aftensmaden bliver de demente budt en kop kaffe, og enkelte kan følge lidt med i særlige TV-udsendelser hvorefter nr.2 plejer bliver tilkaldt for at hjælpe dem som er i rullestol i seng.Herefter er det den enlige plejer der ligger de andre i seng efter endt aftentoilette, dette kan tage fra 15 til 25 minutter for hver afhængig af hvor rolig den demente er.
Der er nu for det meste ro hvor plejeren kan afrydde borde, gøre fællesstuen i orden og skrive de nødvendige oplysninger i hver dements bog. At liste sig ind til hver enkelt beboer for at se om alt er i orden.
Kl. nærmer sig nu 23 00 hvor nattevagten møder op.
Jeg mener at det er under kritik at der ikke er 2 eftermiddagsvagter, da disse også har en del af rengøringen i de dementes lejligheder og har del i at de demente får bad efter behov. Og at det almindelige plejebehov hele tiden skifter karakter, fra at være meget belastende til at være stille og roligt dette kan dog ikke forudses.
En dement har en såkaldt kontaktperson, denne kontaktperson sørger for at den demente hun har ansvaret for får bad efter behov mindst 1 gang ugentlig, hun sørger for rengøring af stue soveværelse og badeværelse mindst 1 gang hver 14 dag. skifter sengetøj efter behov. Samt for min hustrus vedkommende pudser vinduer efter behov.
Jeg mener at det er af allervigtigste betydning at en plejer har god tid til at lægge en dement i seng, at få den syge til at falde til ro, fjerne en euntuel angst som kan være opstået, og næsten berolige på samme måde som når man fortæller godnathistorier for børn. At forlade en angst dement mener jeg er direkte ondskabsfuldt, idet det er som at forlade et barn der måske er bange for mørke og vil føle sig totalt forladt. Disse linier er nok forskellige fra person til person.
Nattevagten.
Der er kun 1 nattevagt til 2 afdelinger, vagten har således 12 demente at tage vare på og skal efter sigende lukke sig ind til de syge et par gange hver nat for at se om alt er i orden.Der er ingen form for kaldeapparater eller andet til et euntuel nødopkald, de demente har ingen mulighed for at få fat i en plejer om natten hvis ikke plejeren tilfældigvis er i den fællesstue som hører til den søgende.
En euntuel syg person skal således åbne sin egen dør gå gennem en stor fællesstue åbne en tung dør til en overbygget glasgang mellem 2 dobbelthuse og igen åbne en tung dør før det er muligt at få hjælp. Råb eller skrig vil ikke hjælpe da det ikke vil kunne høres, kun bevægelser kan måske ses gennem vinduerne idet de 2 fællesstuer vender mod hinanden dog med ca 35 meters afstand og tværs over en have med små buske. En person som kræver rullestol vil ikke under nogen form kunne tilkalde hjælp uden når nattevagten er på visit.
Dette finder jeg totalt forkasteligt, der burde være 1 nattevagt i hver afd. som så måske kunne udføre et eller andet arbejde som ikke ville forstyrre de sovende,eksempelvis er det overordentlig svært for mig at sy de små nr. i min hustrus tøj da mine hænder ryster. Det er svært for mig at sy en knap i og lignende. Hvis alt er roligt ville der være masser af ting en nattevagt kunne gøre for at lette dagvagterne, som så kunne tage sig mere af de demente om dagen.
Det er kendt at enkelte af de demente står op om natten og således virker forstyrrende på de andre med det resultat at den efterfølgende dag kan give problemer på grund af mangel på søvn for alle seks. Dørene må ikke låses.
Jeg underbygger mine påstande om 1 plejer i hver afdeling med at en dement nok ikke har mulighed for at finde ud af at bruge et nødkald apparat, ikke er i stand til at bruge en Tlf. og at det således er nødvendigt at kunne høre råb eller skrig om hjælp. Har selv været udsat for det mange gange herhjemme før min hustru kom på plejehjem.
Brug for hjælp kan være forskellig fra person til person men en ting er givet at enhver kan få brug for hjælp og børn og demente er for det meste ikke selv i stand til at tilkalde denne hjælp.
Kostforplejning.
De demente får selvfølgelig fuld forplejning på plejehjemmet, dette består af morgenmad, middagsmad og aftensmad samt at der bliver serveret eftermiddagskaffe og aftenkaffe.
Morgenmaden kan bestå af flere forskellige ting, men for det meste af kaffe og brød med ost eller marmelade. Det hele bliver serveret i fællesstuen for dem som kan komme op og deltage, alle bliver overvåget og hjulpet af plejerne, som så også uddeler den nødvendige medicin, efter sigende får de demente et rundstykke hver Søndag.
Middagsmaden består af en hovedret og en efterret, disse retter er fremstillet 8 til 10 dage før de bliver serveret og er såkaldt vacumpakket som dog kun er lufttæt pakket. Maden bliver leveret for en uge af gangen og bliver opbevaret i køleskab eller fryser. Det bliver opvarmet i microovn eller alm. ovn før serveringen og udsender således ingen eller kun meget svage dufte.
Da jeg mener at de demente for de flestes vedkommende har både smags og lugtesans i behold føler jeg at det er meget uheldigt at maden ikke bliver tilberedt på stedet når der allerede er faciliteter til det i fællesstuen og at de demente for fleres vedkommende kunne hjælpe til og således få lidt adspredelse dog selvfølgelig på frivillig basis og under skarp opsyn hvilket jeg mener at plejerne er i stand til at klare, og faktisk nok vil. Jeg vil her indskyde at det vil være af stor betydning at plejerne spiser med af den samme mad, måske mod betaling af et meget ringe beløb. Dette vil skabe en familiær og rolig stemning.
Der er her ikke taget stilling til skånekost og sondemad da dette vel er under lægekontrol og ikke nødvendigt i omtalte afd. dog skal det bemærkes at omtalte afd. udelukkende består af kvinder.
Kvaliteten af den middagsmad der i øjeblikket serveres er efter min mening ringe, jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på at der i TV2 serien Bommerang for nogen tid siden var en undersøgelse af mad af nøjagtig samme slags, og som af en kok og en ernæringsekspert blev sat til 2 ud af en skala på 10. Min hustru har da også tabt 10 kg. i de 20 mdr. hun har været på plejehjem, men dette kan også skyldes sygdommen.
Lidt sjældne og friske madvarer bliver aldrig eller meget sjælden serveret, eks, friske jordbær er kun serveret en enkelt gang på 2 somre, dog har de pårørende enten plukket eller købt flere gange til alle på afdelingen.
Til kaffen bliver der serveret kiks, dog kage 2 gange ugentlig samt dog også her masser af forskellige kager som de pårørende bringer og deler ud til alle.Eks.fra Fælleskøkkenet til juledagene til aftenkaffen,6 franske vafler til 6 demente eller 6 brune kager og 6 vaniljekranse til 6 demente, intet til plejeren som må sidde og hjælpe de syge.
Aftensmaden består af normal pålægsbrød, smurt og tilberedt af plejerne og er som hvad der normalt bruges i de fleste private hjem.
De demente kan få mælk og saftevand i ubegrænset mængde, og på alle tider.
Prisen for fuld kost er i år 2000 sat til 2.310,00 kr. pr. måned med varsel om stigning i år 2001.
Prisen til rengøringsmidler er sat til 106,00 kr. pr måned.
Prisen for brug og vask af sengelinned håndklæder og vaskeklude er svævende, efter behov, hvilket jeg mener er helt urimeligt idet jo mere syg man er jo mere skal man betale, enkelte skal måske have skiftet sengelinned daglig.
Jeg benytter mig ikke af denne løsning, der bliver brugt privat linned og håndklæder som så bliver vasket privat. Min hustru er stadig delvis renlig og har derfor ikke så stort et skiftebehov.
Husleje bliver betalt efter boligforeningens beregninger, der er normal EL-måler for hver lejlighed, varme og varmt vand efter måler tillagt 1/6 af fællesstuens udgifter.
Hovedrengøring vask af gardiner m.m. skal gøres eller betales af beboeren. Al indvendig vedligeholdelse af lejligheden påhviler ligeledes beboeren.
Da de demente på grund af sygdommen ikke kan have den mindste indflydelse på sin egen skæbne, det være sig økonomisk eller materielt er det de pårørende der må træffe de nødvendige afgørelser sammen med de daglige plejere. På trods af opfordringer findes der faktisk ingen regler at holde sig til, kun at de dementes lejligheder bliver visiteret en gang imellem, der må ikke findes kufferter papkasser eller lignende under senge og sofaer, der må ikke findes løse ledninger eller tæpper som ikke er skrid sikre hvilket jeg finder fuldstændigt i orden.
Der er dog et minus da skabe i soveværelse og det såkaldte køkken ikke når loftet vil der her kunne samles masser af støv på toppen af nævnte skabe. En plejer må ikke gøre rent på steder som kræver at vedkommende skal op på en trappestige, dette falder ind under hovedrengøring og skal gøres af den dementes pårørende, eller et rengøringsfirma. Ikke alle har pårørende der kan tage sig af det.
De demente får hele deres folkepension med tillæg udbetalt, dette kan dog være individuel for forskellige personer, der bliver fra pensionskontoret trukket den nødvendige forskudsskat samt beløbet for mad og rengørings midler, dette bliver trukket forud medens et beløb for leje og vask af sengelinned og håndklæder bliver trukket bagud efter hvad der er brugt.
Husleje, varme, lys, forsikring, tlf, antenne afgift og andre faste udgifter bliver normalt betalt over P.B.S. Alle udgifter til personlig pleje af enhver art skal betales af den demente. Eneste undtagelse er toilet papir, som hører ind under rengøringsartikler, men hvis der bliver brugt en eengangs vaskeklud efter toiletbesøg må den demente selv betale.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave et fyldestgørende årsregnskab da de nye medicinregler har ændret et meget stort medicinbeløb i 1999. Da der i omtalte tilfælde ikke er tale om spiritus eller tobaksvarer af nogen art og der ikke er brugt nogen beløb til tøj, sko eller andre ting som kan være nødvendige,euntuelt hovedrengøring, og at blomster chokolade frugt og andre ting bliver bragt af pårørende, ser det ud som om at den almindelige folkepension med tillæg slår til, endda med et meget ringe overskud, men som vil blive vendt til et underskud ved euntuelt køb af tøj og sko. Det kan her indskydes at min egen folkepension selvfølgelig ikke slår til da nogle af ovennævnte udgifter selvfølgelig bliver betalt af mig, ligesom bare kørslen til plejehjemmet jo efterhånden er en belastning med de store bencinpriser.
Nogen materiel hjælp fra vor eneste datter i U.S.A. er faktisk ikke muligt idet alt nu bliver belagt med over 40 % told og moms.
At jeg i læserbreve har skrevet at min hustru nok er på et af de bedste plejehjem i dette land skal forstås på den måde at plejerne gør deres yderste, det være sig over for min hustru og endda over for mig. At alt til tider synes roligt og behersket er et bevis på deres dygtighed, ingen kan vist sætte en plet på den afdeling hvor min hustru er hvad angår de faste plejere.
At blive fjernet fra sin seng midt om natten, at blive anbragt et fremmed sted for aldrig mere at se sit omtrent 60 årige hjem igen er vel nok en af de mest ondskabsfulde skæbner der kan forekomme, i særdeleshed når vedkommende ikke forstår at det er grundet sygdom. Her er der og vil altid være grund til dygtig personlig pleje og ikke sparsommelighed.
Min egen mor var på plejehjem i ca 10 år, det var efter det gamle system og hun var så glad for at være der at hun end ikke ville ud til os børn juleaften, hun var bare gammel og kunne ikke klare sig selv, men fejlede ikke noget hvad forstand angår.
Demente er totalt prisgivet til de plejende og en vanrøgt her vil være utilgivelig.
Dette brev er skrevet under mit ansvar, der er ikke blandet hverken plejere eller andre pårørende ind i det, jeg er årgang 1923 der kan være fejl men det er som jeg har oplevet og stadig oplever det.
|
|