Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (1)
I relation til indslag i fjernsynsudsendelsen "19direkte" og efterfølgende omtale i Aarhus Stiftstidende, er vi to søstre, som har en mor på plejehjem i XXX, der gerne vil bidrage med vores oplevelser vedr. problemer med pleje af vores mor.
Det hele startede for ca. 10 år siden, da vores mor begyndte at få forskellige tvangstanker og følte sig forfulgt af alle, hvorfor hun blev indlagt på psykiatrisk afd. På XXX universitetshospital. Der oplevede vi hvor svært, det er, når vi som pårørende ikke kan tale med en læge, uden at patienten er tilstede. Vores mor var og er stadig god til at finde på historier, der dækker over hendes manglende hukommelse og evner, hvorfor hun så føler, at vi "nedgør" hende, når vi påpeger, at der er ting, hun ikke magter.
Det tog ca. 2 år at overbevise "systemet" om, at hun havde brug for en beskyttet bolig, og at hun skulle spise alle sine måltider på plejehjemmet.
Efter gentagne gange at have påpeget, at vores mor ikke kunne få luft og havde det meget dårligt, hvilket plejehjemmet bare bortforklarede og bagatelliserede, som noget hun havde haft så tit, og ikke ville gøre noget ved, faldt hun til sidst bevidstløs om med et hjertetilfælde og blev indlagt på sygehuset, hvor personalet påpegede, at hun virkede ret forsømt, og at vi burde tale med plejehjemmet om en bedre pasning af hende!
Efter en del telefonsamtaler lykkedes det for os at få en aftale med en sygeplejerske om et møde, hvor både hun og hjemmehjælpen skulle være tilstede.
Til mødet kommer så en anden sygeplejerske og en hjemmehjælper, som kun har afløst få gange hos vores mor. Hjemmehjælperen referer flere gange til aftaler med vores mor, som hun selvfølgelig ingen erindring har om. Igen oplevede vi, hvor utryg hun var ved, at vi måtte påpege væsentlige forsømmelser i hendes pleje, da hun var bange for, at vores klage ville gå ud over hende bagefter.
Et af hendes værste problemer er renholdelse efter toiletbesøg og deraf følgende lugtgener, som ifølge personalet ikke må afhjælpes ved et dagligt bad, da det er en kommunal beslutning,. At der kun må bades èn gang om ugen.
Efter ca. 10 års kendskab til "systemet" må vi indrømme, at vi føler os noget magtesløse overfor et muligt samarbejde om, at vores mor skal have det så godt som muligt, og at vi i mange tilfælde mødes med bemærkningen, at det nok er vores egne behov og ikke hendes, vi vil tilgodese.
Med venlig hilsen
xxxx
|
|