Indlæg der ikke blev plads til i Hvidbogen (2)
Til de gæve initiativtagere!
Jeg sender en artikel om nogle af de forhold, jeg oplevede i de to år, min mor var på plejehjem fra 95 til hendes død i sept. 97.
To år, som jeg oplevede som skræmmende. Min artikel er måske kendt, da den var i JP den 15-1. 2000. Mine henvendelser til de to ledere, jeg stiftede bekendtskab med, var nyttesløse, deres attitude og kropssprog fortalte tydeligt, at de hverken brød sig om de ældre eller deres pårørende.
Via Patientklagenævnet havnede mine klager hos embedslægen, der kom på besøg i marts 96, denne mente at alt var i skønneste orden, han har måske været heldig at få serveret kaffe ved en ren dug!!
Jeg blev også "inviteret" til møde med socialchefen, der mente, det var nødvendigt at flytte min mor til et andet plejehjem marts 97, da mine klager ikke var til at leve med for personalet!!
Nej, at røre ved en dårlig samvittighed gør ondt, da socialudvalget ansætter områdelederen, må det jo også være bittert at indse, at man ikke har ansat en leder med de rette kvalifikationer: Man skulle tro lederen aflagde ed på, at hun ville udføre plejen så billigt som muligt og være ligeglad med resultatet, min antagelse.
Men det var helt klart, at de ikke var vant til, at der var en besværlig pårørende, vanskelig datter, der forsøgte at sige fra, angående de horrible tilstande, det blev en uværdig tilværelse og afslutning for min mor.
Andre pårørende har også tilkendegivet over for mig, at de ikke turde sige noget af skræk for, at det skulle gå ud over deres ældre; hvad er det for en magt lederne har og bruger?
Jeg spurgte lederen om hvilke omsorgsteorier, man anvendte i plejen, hun sagde ,det kunne jeg spørge sygeplejersken om, den sygeplejerske jeg spurgte, vidste det heller ikke! Altså arbejde uden målsætning kan vel kun ende i kaos. Jeg har arbejdet på sygehuse i ca. 40 år, men man behøver ikke at være kendt med pleje, for at se mangler. Det drejede sig om mangel på respekt for de ældre, medmenneskelighed, værdighed, menneskesyn og etik, som de ansatte ikke anvendte i hverdagen.
Hvorfor vælger man at arbejde med ældre, når man ikke bryder sig om dem, har jeg spurgt mig selv om mange gange.
|
|