Sker der forbedringer i ældreplejen?

Kan de gamle mærke resultater af f.eks. de seneste par års kampagner og andre tiltag: "Kvalitet i ældreplejen", "Danmarks bedste plejehjem", centre for vidensindsamling og formidling under Social- og Velfærdministerium osv.
For et år siden afvikledes en storstilet konkurrence om "Danmarks bedste plejehjem" med fokus på en række nominerede plejehjem (indstillet af personale, beboere og pårørende). Fem finalister blev udpeget, og Sjørup Ældrecenter blev kåret som landets bedste.

Hvad er der videre sket?
Ville det ikke have været oplagt at forsætte, så konkurrencen blev afviklet hvert år? Alle kunne så bestræbe sig på at komme i betragtning; så der dannes grobund for udvikling.
Har hele blot været "et mediestunt", eller er der blevet delt ud af viden, idéer og erfaringer?
Har de enkelte plejecentre og den enkelte medarbejder de rette betingelser for at uddanne og efteruddanne sig, for at nytænke og udvikle eller er den primære opgave mange steder at få en hverdag til at hænge sammen, at klare det mest nødvendige - med alt for utilstrækkelige midler til rådighed?

Hvorfor er det så svært at "lære af de gode eksempler og de gode historier"? Selv om det er det alle ønsker.
Det er interessant at møde deltagere i årsmøde for bruger- og pårørenderåd fra mange forskellige råd, fra forskellige kommuner og landsdele og høre beretninger om meget forskellige erfaringer, arbejdsmetoder og praksis. Det er tankevækkende at høre deltagere fra ét område udtale "det er som at møde folk fra et andet land eller en anden planet", når de hører medlemmer fortælle om tillidsfuldt, nyttigt samarbejde og ligeværdig dialog i andre bruger- og pårørenderåd.
Det viser med al tydelighed, at der er behov for at mere oplysning til bruger- og pårørenderåd, og at der er behov for at udbrede kendskab til de gode eksempler - som Pårørendegruppen for Svage Ældre har pointeret lige fra starten.
Desværre er det sådan, at det ofte ikke drejer sig om kun ét problem; men et problemkompleks, der så at sige er selvforstærkende.
Dårlig ledelse, mangelfuld organisering af indsats gør det svært at rekruttere og fastholde medarbejdere. Der bruges vikarer og uuddannet personale. Institutionen får at dårligt ry - for beboere og for ansatte. Det er svært at skabe kontinuitet. Det er svært at etablere samarbejde med personale, når der er konstant udskiftning. Det er svært at lave ordentligt arbejde i bruger- og pårørenderåd.
Det er nødvendigt at bryde den håbløshed; og det er muligt.

Der er så mange steder at få inspiration; både de steder, der er kendt for gode forhold, og de steder, hvor det er lykkedes at vende en uheldig udvikling.

Derfor er der kun at sige. Kom i gang!

Til politikerne:

Gør alvor af løfterne om god ældrepleje, omsæt parolerne til praktisk pleje og omsorg.
Sørg for ordentlige arbejdsvilkår - og det er ikke alene et spørgsmål om løn!
Sørg for godt samarbejde med de pårørende. Arbejdet i bruger- og pårørenderåd er "det mest kvalificerede tilsyn" en kommune kan opbygge.
Med en god dialog og samarbejde undgås, at problemer vokser op og bliver til skandaler i pressen.

Til de pårørende og til borgerne:

Engager jer!
Hold øje med kommunens ældreomsorg, - så den er i orden den dag, du selv får brug for den. Gør indsigelse, når kommunen laver ringere service for borgeren og ser mere på bureaukrati og systemer end på borgerens situation og behov.
Hav fokus på de svage ældre og tag vare på dem under en evt, konflikt i plejesektoren. Tænk på at ikke alle har pårørende, der kan træde til.

Til medlemmer af Pårørendegruppen for Svage Ældre:

Bak op om foreningen, mød op til generalforsamlingen 30 april, tal de svage ældres sag overalt, hvor du har mulighed for det.

Alice Wulff