Nyhedsbrev nr. 5, april 2001
Formanden har ordet:
Af Alice Wulff
Pårørendegruppen for Svage Ældre har 17-03-01 afholdt sin første ordinære generalforsamling; der er blevet valgt nye bestyrelsesmedlemmer og på anbefaling af Charlotte Fredberg blev undertegnede valgt som ny formand for foreningen. Se bestyrelsens sammensætning forrest i bladet.
Generalforsamlingen havde deltagere fra mange egne af landet, og de mange medlemmer startede eftermiddagen med årsmødet, hvortil Bent Rold Andersen var indbudt for at tale om de svage ældres vilkår - og den diskutable udvikling af ældreomsorgen i Danmark.
De mange betragtninger og kritikpunkter vandt stor genklang hos forsamlingen, der udtrykte stor tilfredshed med oplægget.
Vi har efterfølgende bedt Bent Rold Andersen om at skrive et indlæg i Nyhedsbrevet, så også de medlemmer, der ikke deltog i generalforsamlingen, får mulighed for at stifte bekendtskab med hans oplæg.
I det hele taget tak til Bent Rold Andersen for hans interesse for og støtte til foreningen. Det er en stor tilfredsstillelse i foreningsarbejdet at mærke, at vi ikke står alene, at der er mange gode folk rundt omkring, som også arbejder for sagen. Det gælder de mange, der har skrevet indlæg om omsorg i Hvidbogen. F.eks. Hanne Reintoft, der ved mange lejligheder har omtalt Pårørendegruppen for Svage Ældre og fortalt om nødvendigheden af vort arbejde.
Den nye formand og bestyrelse kan således efter at have fungeret i to uger se frem til det kommende arbejdsår og mange spændende arbejdsopgaver - nye såvel som kendte. En af de nye opgaver vil blive at medvirke til, at politikerne kommer til at beskæftige sig med ældrepolitik i de valgkampe, vi ved, kommer i årets løb!
I det første år har det været en kraftanstrengelse for foreningen at indsamle bidragene til og at udgive Hvidbogen. Det skulle nødigt blive nødvendigt med en fortsættelse, selvom vi stadig modtager beretninger og hører om medlemmernes oplevelser med ældreplejen.
Vi må fastslå: Hvidbogen er her! Dokumentationen eksisterer for et bredt udvalg af eksempler på ældrepleje i dagens Danmark.
Denne dokumentation skal vi bruge i vort arbejde for at forbedre forholdene for de svage ældre: i landsforeningen, i lokalgrupperne og som enkeltmedlemmer. Offentligheden, politikerne, personale og ældreforvaltninger skal kende vore synspunkter og forholde sig til dem.
Som medlemmer af Pårørendegruppen for Svage Ældre skal vi stå fast med den berettigede kritik af forholdene, når vi f.eks. mødes med holdninger som:
"I ødelægger meget for både de ældre og personalet med jeres kritik".
Vi skal jo også huske på, at der findes god ældrepleje, og at Hvidbogen ikke giver et dækkende billede af al ældrepleje i Danmark".
Netop det forhold, at der findes ældrepleje, der fungerer meget bedre, skal fremhæves og bruges som løftestang til at gøre de utilfredsstillende forhold bedre. Vi skal alle lære af hinanden også på tværs af kommunegrænser!
Vi skal samle på de gode eksempler. Kritikken skal fremsættes konstruktivt, rettes mod de dårlige eksempler og ikke bredt mod f.eks. personalet, der oftest må tage imod kritikken uden at være de egentlige ansvarlige.
Fremover skal Pårørendegruppen for Svage Ældre fastholde sin rolle som markant debattør i den ældrepolitiske debat.
Det vil her og nu sige at markere sig med kritikken af socialministerens lovforslag "Tilsyn med indsatsen overfor ældre mv."
Det drejer sig om det længe ventede lovforslag om et mere omfattende og bredere tilsyn med ældre på plejehjem og i plejeboliger.
Vi ønsker et tilsyn, som ikke kun omfatter de rent sundhedsfaglige forhold, men også inddrager de bløde værdier, tid til nærvær og omsorg, normeringer og uddannelse, aktivitetstilbud mm. Lovforslaget tilstræber at imødekomme den massive kritik af de eksisterende forhold, som er rejst fra mange sider: Ved ældrehøringerne, blandt politikere, af organisationerne incl. Pårørendegruppen for svage Ældre, de ældre, de pårørende, pressen osv.
Der har været bred enighed om, at et uvildigt, fagligt kompetent tilsyn ville være én god måde at forbedre forholdene for de svage ældre.
Alligevel lader socialministeren med lovforslaget tilsynet forblive hos kommunerne. Derfor må vi stille Henrik Dam Kristensen dette spørgsmål: Hvad er der sket siden 13-6-00 ved udgivelsen af socialministeriets rapport "Kommunernes tilsyn med plejehjem", da ministeren udtalte: "Rapporten viser, at den måde, det kommunale tilsyn praktiseres på, ikke er godt nok og ikke i tilstrækkelig grad lever op til lovgivningens krav om tilsyn. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at stramme op på området, så ældre og pårørende kan føle sig trygge ved ældreplejen". Hvad får ministeren til at tro, at kommunerne nu kan magte den opgave, de hidtil ikke har kunnet løse på betryggende vis?
Pårørendegruppen for Svage Ældre kan genkende flere af sine idéer som elementer i lovforslaget, som foreslår, at der etableres bruger- pårørenderåd og skal udarbejdes individuelle plejeplaner i alle kommuner.
Desværre er lovforslaget ikke så konsekvent, som vi kunne ønske det. Der mangler vejledende, standardvedtægter for bruger- pårørenderåd, hvilket nemt vil gøre det alt for forskelligt fra kommune til kommune, hvilken brugerindflydelse, der vil blive tale om.
Der mangler en pligt for kommunerne til at revidere de individuelle plejeplaner med regelmæssige intervaller for at sikre, at planen for indsatsen svarer til den ældres aktuelle situation og behov.
Så selv om Pårørendegruppen for Svage Ældre overordnet kan være tilfreds med, at lovforslaget i det hele taget er kommet, ligger der stort arbejde i at overbevise politikerne om, at det endnu ikke er godt nok.
For at få synspunkterne bredt ud skal Pårørendegruppen for Svage Ældre konsolideres.
Der er brug for informationsmateriale om foreningen, der skal hverves nye medlemmer, der skal arbejdes i lokalgrupperne, og landsforeningen skal arbejde aktivt for at starte nye lokalgrupper overalt, hvor der er medlemsopbakning til at gå i gang. Det er i lokalgrupperne, medlemsaktiviteterne: møder, foredrag og andre arrangementer kan foregå; det er der, de svage ældres problemer kan sættes på den lokale dagsorden.
Dette indlæg skal afsluttes med en tak til Charlotte Fredberg og den første bestyrelse, fordi de havde initiativ og energi til at starte foreningen. Uden denne indsats havde der ikke været nogen forening. Hvad er der ikke sket i det forløbne år! Som Charlotte Fredberg skrev i det seneste nyhedsbrev: Det går ufatteligt stærkt" . Mon der er nogen af os, der har fantasi til at forestille sig, hvor de svage ældre og deres problemer ville stå på dagsordenen, hvis ikke Pårørendegruppen for Svage ældre var her?
Men træerne vokser ikke ind i himlen!
Vi er nødt til at holde processen i gang, at holde et vågent øje med ældreområdet, der er ikke tid til at hvile på laurbærbladene endnu. Ældreområdet er et stort og økonomisk tungt område. Det tager tid og hårdt arbejde at vende udviklingen: At få medmenneskelighed, omsorg, respekt og nærvær tilbage i højsædet ,at tænke på moral og etik først og derefter på økonomi, at gøre ældreområdet til et arbejdsområde med gode arbejdsvilkår, et sted hvor alle de mange gode medarbejdere har lyst til at blive, og nye har lyst til at søge ind til gavn for de svage ældre og resten af velfærdssamfundet.
Et demokratisk velfærdssamfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste borgere på.
Ældreomsorgens medarbejdere kan mere end man tror.
Af Bent Rold Andersen. Fhv. socialminister, nuv. formand for ældrerådet i Næstved Kommune
For nogen tid siden offentliggjorde Mandag Morgen en rapport, som en tænketank på 68 offentlige chefer har lavet.
Tænketanken mener at den moderne velfærd skal udvikles af lokale idrætsforeninger, patientforeninger, kulturelle amatørforeninger, borger- og lokalforeninger, hobbyforeninger, frivilligt socialt arbejde, uformelle hjælpe- og støttenetværk, vennenetværk og klubber, spejdere og selvhjælpsgrupper. Det gælder ikke mindst indenfor ældreomsorgen.
Jeg tror, de 68 chefer er galt afmarcheret.
Hele det frivillige arbejde, klubberne, aktivitetscentrene, pensionistforeningerne, Ældremobiliseringen, Ældre hjælper ældre-bevægelsen, Ældresagens lokalkomiteer osv., byder alle sammen glimrende muligheder for at etablere sig i sociale netværk, styrke livskvaliteten, holde formen ved lige. De har udenfor al tvivl stor forebyggende betydning.
Men selv de mange, der holder sig unge ved at deltage i de gode frivillige tilbud, kan ikke for evigt holde sig fri af alderens følger. Før eller senere bliver benene for vakkelvorne til at man orker at gå hen i klubben. Øjnene bliver for dårlige til at man kan deltage i porcelænsmaleriet, ørerne for ringe til at man kan følge med i samtalen. Måske bliver man også lidt konfus og sær. Ikke underligt, for man har jo fået meget at bekymre sig om! De øvrige klubmedlemmer synes nu heller ikke, at man er så interessant og underholdende som før. Så bliver man væk! Og kun få bliver hentet!
Her er vi så stødt på det frivillige sociale arbejdes naturlige grænse: Man kommer der for at opnå livskvalitet, fest og humør. De færreste kommer der for at samle de svage op.
Der er også mange aktivitetscentre på plejeinstitutioner, hvor pensionister i området deltager med liv og lyst, mens plejeinstitutionens beboere sidder alene på deres værelser. Hverken personalet eller de frivillige henter dem med ned. Mange er også for dårlige til at være med. Er de heldige, kommer der en besøgsven en gang om ugen og kører dem en tur. Det er også den eneste gang de kommer ud i den friske luft.
Der findes også plejehjem hvor beboerne inddrages i fællesskaber. Et godt eksempel er de nyeste plejehjem, de såkaldte leve-bomiljøer, som navnlig bliver brugt til demente. Her ligger 6-8 boliger omkring et fælleslokale, hvor beboerne opholder sig det meste af dagtimerne. Hver enkelt beboer deltager i det fælles liv efter evne. De fleste er gamle husmødre som kender til at være med i husholdningen. Madlavningen foregår i en køkkenafdeling i fælleslokalet, og der er gamle med til at skrælle kartofler, udstene bær, dække bord, osv. De deltager endnu i livet! Mellem måltiderne er der nogle, der lægger puslespil, nogle strikker, andre ser til og kommer med sagkyndige bedømmelser.
Hvad laver personalet så? Jo, i disse leve- bomiljøer opfatter personalet det ikke som deres hovedopgave at gøre de ting, som de gamle ikke kan selv. Det vigtigste er at skabe rammer om et samvær mellem beboerne, hvor de kan bruge de ressourcer, de endnu har tilbage, og hvor de kan opleve er varmt samvær med hinanden. Personalet deltager naturligvis i samværet, blandt andet ved at påtage sig den del af arbejdet, som beboerne ikke magter. Medarbejderne skaber gennem deres tilstedeværelse og indgreb rammerne for fællesskabet og samværet; beboerne udfylder dem.
Ukyndige tror, at medarbejdere i denne form for ældreomsorg fordriver tiden med kaffeslabberas, nedladende sødsuppedryppende hyggesnak, kortspil m.v. Faktum er at det er noget af det mest krævende professionelle arbejde der findes.
Når det kan lade sig gøre for demente, kan det også gøres for fysisk handicappede. Det finder faktisk sted, selv om snapsene ikke ligefrem falder over hinanden. Også hjemmehjælperne, der virker i private hjem kan inddrage borgeren i arbejdets udførelse, gøre hende medbestemmende om de opgaver, der skal løses. De kan observere borgerens ressourcer og være med til at fjerne barriererne for at de kan blive udnyttet. Men det kræver naturligvis at de ikke opfatter det som deres opgave blot at gøre de ting for de gamle, som de ikke kan selv. Og det kræver at deres overordnede - politikerne og ledelsen - ikke pålægger dem at se deres opgave så snævert.
Det kan lade sig gøre. Det var den almindelige praksis mange steder i firserne, og det sker stadigvæk enkelte steder.
Men i halvfemserne er det gået stærkt tilbage. Egentlig havde man i Folketinget og på rådhusene hele tiden set med skepsis på al denne socialpsykologiske samværs- og rollebevarelsessnak. "Det offentliges opgave er at ansætte medarbejdere, der kan gøre tingene for den gamle når de ikke kan selv, hverken mere eller mindre! Og de skal gøre det efter detaljerede forskrifter, såkaldte "Kvalitetsstandarder". Alt hvad der går ud over det, er sentimental tøsesnak. Det må rationaliseres bort og henvises til familien og det frivillige sociale arbejde". Resultatet blev at ældreomsorgen ikke blot er blevet meget dårligere, men også en del dyrere! Medarbejderne, som er nedkvalificeret til tyende, holder sig væk eller flygter fra jobbet så snart efterlønnen er i sigte. Borgeren er gjort til tilskuer i sit eget hjem.
Det er årsagen til at utilfredsheden breder sig. Ikke blot kommer der jævnligt beretninger om omsorgssvigt, hvor gamle ligger i timevis i deres afføring, og hvor døende lukker øjnene i ensomhed. Endnu hyppigere oplever fx de pårørende deres mor eller far siddende alene på deres værelse dagen igennem, kun besøgt af et forjaget personale, der i hast sætter middagsmaden på bordet foran dem, for så at afhente resterne og det snavsede porcelæn et par timer senere under afteninspektionen.
Det er, hvad vi fik ud af management-bølgens overdrevne tro på detailstyring og snæversyn.
Vi skal have ansvaret flyttet bort fra detaljeret, snæver regelstyring og mistro. Ansvaret skal ligge hos engagerede og kvalificerede medarbejdere som magter at samarbejde med de ældre.
Så skal det nok vise sig, at de offentlige medarbejdere kan magte langt mere end de 68 tænketankmedlemmer har forestillet sig.
TAK
Af Charlotte Fredberg
Lørdag d. 17. marts 2001 gik jeg, på Pårørendegruppen for Svage Ældre´s ordinære generalforsamling, af som formand.
Min drivkraft har været mine egne personlige erfaringer som pårørende, og et ønske om at forbedre forholdene for de svage ældre, men da jeg hverken havde organisatorisk eller politisk erfaring - eller for den sags skyld ambitioner om at få det, havde jeg heller ikke drømt om, at jeg skulle være formand for Pårørendegruppen. Sådan blev det imidlertid, og det har været et meget spændende og lærerigt år, men med økonomiske, arbejds- og helbredsmæssige konsekvenser, som jeg ikke kan sidde overhørig. Derfor har jeg valgt at stå ved min oprindelige beslutning, om kun at være formand det første år, og derefter overlade posten til nye kræfter.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store opbakning og støtte, ikke kun til foreningen, men også til mig personligt. Det har været fantastisk at mærke den store interesse for vores arbejde, og de mange telefonopringninger og breve har bekræftet og styrket min tro på, at arbejdet med at forbedre vilkårene for de svage ældre, ikke er forgæves.
Jeg er derfor meget glad for, at Alice Wulff er valgt til ny formand, og håber Alice og den nye bestyrelse, vil få den samme opbakning som jeg har fået.
Alice har som lokalgruppeformand i Århus Amt, stået i spidsen for et imponerende flot stykke arbejde, og har sammen med resten af sin bestyrelse opnået flotte resultater. Hun har gode erfaringer i samarbejde og kontakt til politikere, de øvrige ældreorganisationer, pressekontakt, skriftlige henvendelser, planlægning og afholdelse af debatmøder, og sidst men ikke mindst, som formand for en bestyrelse.
Alice har ikke kun koncentreret sig om de lokale problemstillinger, men også fulgt nøje med i ældrepolitikken på landsplan. Hun har ofte kontaktet mig, for at gøre landsforeningen opmærksom på hvad der har rørt sig, og hun har været behjælpelig med opstart af arbejdsgrupper og lokalgrupper. Hun var til stor hjælp i forbindelse med udgivelsen af Hvidbogen, hvor hun bl.a. stod for alt det praktiske i forbindelse med accept fra bidragyderne, så det er min klare overbevisning, at Alice med sin indsigt og viden i såvel foreningsarbejde som politik og samarbejde i al almindelighed, er den rette til at varetage posten som formand for landsforeningen.
Så tak for nu, og held og lykke til den nye bestyrelse.
Hvidbog
Af Agnete Rasmussen
Torsdag den 18. januar 2001 udkom Pårørendegruppen for Svage Ældres Hvidbog officielt. Titlen er "Svage ældres livsvilkår år 2000, En Hvidbog" Bogen er udkommet på forlaget Klim, Århus og kan købes hos boghandlerne for 85kr.
Det første oplag på 2000 eksemplarer blev udsolgt i løbet af den første uge. Bogen er heldigvis blevet genoptrykt og vil desuden udkomme som lydbog
De mange beretninger i hvidbogen har vi indsamlet i perioden januar 2000 og frem til november 2000 .Vi har desværre ikke haft mulighed for, at bringe samtlige beretninger, men har måttet tage hensyn til hvidbogens omfang og projektets økonomi.
Vi søgte Den Sociale Sikringsfond om midler til at få bearbejdet de mere end 1000 sider professionelt af en erfaren journalist, midler til trykning og indbinding , til at holde prisen så langt nede som muligt og til at få så mange frieksemplarer af bogen, så Pårørendegruppen har kunnet forære hvidbogen til Folketingets socialudvalg, samtlige socialudvalg i hver eneste kommune i Danmark, KL., Amtsrådsforeningen, de øvrige ældreorganisationer, personalets forskellige faglige foreninger , forskellige sygdomsbekæmpende foreninger og ikke mindst et bredt udsnit af pressen, dagblade, radio og tv. både landsdækkende og regionalt.
Heldigvis blev vores ansøgning velvilligt modtaget, og vi fik ansat journalist Susanne Sekjæer til det store arbejde at gennemarbejde og forkorte det store materiale med den nødvendige respekt for de enkelte beretningers eget sprog og indhold.
Hvidbogen indeholder et forord af socialminister Henrik Dam Christensen samt bidrag fra flere forskellige personer med hver sit bud på, hvad omsorg i ældreplejen går ud på, bl.a. Bent Rold Andersen, Hanne Reintoft, Bjarne Lenau Henriksen,de respektive faglige organisationer, Dansk Sygeplejeråd, FOA., embedslægerne og Lederforum.
Vi havde hele tiden indsamlet og efterlyst beretninger om både gode og dårlige oplevelser fra de ældre og deres pårørende. Desværre fik vi næsten ingen gode beretninger, og alle dem vi fik, er bragt i Hvidbogen!
Nogle af de beretninger, vi fik, men ikke havde plads til, er lagt ud på Pårørendegruppens hjemmeside www.pgruppen.dk hvor alle frit kan læse dem.
Vi havde flere mål med udgivelsen af Hvidbogen. Først og fremmest at dokumentere den virkelighed vi som pårørende til svage ældre oplevede men ikke blev taget alvorligt af de respektive politikere og ledere rundt om i hele landet. Det er beskæmmende at vi i dagens Danmark er nødt til at kunne fremvise så mange tilfælde at "enkeltstående tilfælde af pleje og omsorgssvigt" for at kunne råbe de ansvarlige politikere op!
Vi ønskede også, at give de mange pårørende mulighed for at komme til orde og fortælle, hvordan deres oplevelse af ældreplejen var/er, hvilke problemer de møder i systemet, deres ønsker til en bedre ældrepleje og forslag til forbedringer.
Vi valgte at gøre alle bidragene anonyme. Alle bidragydere fik deres eget bidrag til gennemsyn og godkendelse inden bogen blev trykt. Et stort problem i hele debatten om ældreplejen er frygten for repressalier, hvis man selv eller ens pårørende klager. Denne frygt afholder mange fra at stå frem især i offentligheden. Men mange af de sager, der er nævnt i Hvidbogen, er problemer, de pårørende har forsøgt at løse ved at henvende sig til ledere og politikere, men desværre uden andet resultat end en sludder for en sladder. Det er åbenbart nødvendigt, at bruge pressen og den offentlig debat for at blive hørt og taget alvorligt.
Hvidbogen blev præsenteret for offentligheden ved et pressemøde på plejehjemmet "LOTTE" på Frederiksberg. Såvel bestyrelse som plejehjemmets leder, Thyra Frank og personalet havde beredvilligt stillet sig til rådighed og stod for alt det praktiske: smukt pyntede borde, levende lys og blomster på bordene, klavermusik af plejehjemmets huspianist, fællessang, lækre snitter, kager, øl og vand, kaffe, vin og en dejlig stemning af varme og hjemlig hygge - ikke noget institutionspræg ! Alle beboere og personale var naturligvis inviteret med, det var jo deres hjem, vi var gæster i!
For at give både politikere og pressen tid til at læse bogen og være forberedte til en seriøs debat af hele problemstillingen var bogen blevet udsendt 10 dage tidligere med en klausul om at vente med omtale til den officielle udgivelsesdag. Dog overholdt flere medier ikke denne aftale. Alligevel lykkedes det at fylde Plejehjemmet Lottes hyggelige stuer til sidste plads med repræsentanter for så godt som alle de landsdækkende dagblade, DR radioavisen, TV-avisen, Tv2.,plus forskellige lokale tv- og radiostationer og repræsentanter fra forskellige ugeblade.
Formanden for Pårørendegruppen for Svage Ældre, Charlotte Fredberg bød velkommen til pressemøde og udtrykte ønske om at bogen kunne være et vigtigt bidrag i den helt nødvendige debat af de svage ældres vilkår, og at politikerne nu ville sætte handling bag alle de fine ord.
Flere af Hvidbogens bidragydere havde indvilget i at stille op til pressemødet og fortælle deres baggrund for at bidrage til hvidbogen, uddybe deres beretninger med flere og andre oplevelser. Der var meget stor interesse for at tale med alle disse repræsentanter for de mange pårørende blandt de mange pressefolk. De følgende dage lykkedes det virkelig for Pårørendegruppen for Svage Ældre at leve op til et af vores mål, "at sætte de svage ældre på den politiske dagsorden."
Men debat er ikke nok, der skal handling til.
Derfor håber vi også, at Hvidbogen vil blive købt og læst af både politikere og personalet i forvaltninger og på de respektive plejehjem. Vi håber. Hvidbogen vil blive læst og inddraget i undervisningen på de mange forskellige social- og sundhedsskoler, sygeplejehøjskoler, efteruddannelseskurser m.m.
Det tager tid at vende udviklingen, men som Storm P. lader sine vagabonder filosofere: "Hvordan kan man lave en ny og bedre verden?." Jo, man kan jo starte med, at tage hænderne op af lommen!"
"Hold fingrene væk" - siger kommunerne.
Af Bente Claudi
Hvidbogen " Svage ældres vilkår i Danmark år 2000" om ældres forhold på plejehjem i år 2000 er alt i alt rystende læsning. - Godt, den blev skrevet, -først og fremmest, fordi de omtalte forhold så absolut måtte se dagens lys, men også, fordi den har givet luft og hjulpet mange pårørende over deres frustrationer og magtesløshed overfor slappe og lemfældige forhold på nogle af plejehjemmene landet over - Resultatet er ikke noget at skrive om.
Her 1 år efter, at Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage Ældre blev dannet, og hvor Henrik Dam kristensen og Poul Nyrup har rejst landet tyndt for at komme i dialog med ledere, plejepersonale, ældre og pårørende, kom lovforslaget så endelig vedr. tilsyn på plejehjem/og boliger, brugerbestyrelser og plejeplaner til den enkelte;- en kæmpe skuffelse, hvis man ikke lige er socialdemokrat eller radikal.
Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv - ej heller ansætte læger til at udøve disse tilsyn, ligesom ældrerådene og socialudvalgene heller ikke skal medvirke.
Det ER kommunerne, der har ansvaret for at levere den lovede pleje, og det har de ikke gjort godt nok. De har forpasset chancen.
Det er helt utroligt- efter Hvidbogen - efter høringerne og efter lang tids forarbejde- at netop socialministeren kommer med sådan et ubrugeligt forslag.
Det kan kun skyldes kommunernes klare holdning: "Hold fingrene fra det kommunale selvstyre".
Heldigvis tegnede der sig hurtigt et flertal udenom regeringen allerede ved forelæggelsen.
Den er rivende gal, - og det ved regeringen, og alligevel fremkommer den med noget så skuffende. Mon regeringen tør fastholde forslaget?
Tilsynene skal være uvildige og uanmeldte - og skal ikke være kontrol , men de skal indeholde de elementer af omsorg, trivsel og livskvalitet, der i dag bør indgå i plejehjemmets dagligdag. Her kunne idèen være, at en fysio-, en ergoterapeut og diættist lejlighedsvis kunne inddrages.
De pårørende forventes at blive inddraget i brugerbestyrelser, men også det er op til kommunerne - og uden fastlagt kompetence. Tja!
Sluttelig er der de vigtige plejeplaner, der kun kan bruges til alt andet end ressourcetildeling, hvis der indgår beskrivelser af individuelle plejebehov, hvis de følger borgeren fra visiteringsdato, hvis de pårørende bliver medinddraget, og hvis de løbende tilpasses.
Plejetilbuddene SKAL indrettes efter brugerne - og ikke omvendt. Rammer, normeringer og strukturer er vigtige, men omsorgen må politikerne tage mere alvorligt, og det gælder ikke mindst den grundlæggende holdning til, hvordan man møder et menneske. Det handler om respekt og forståelse for, at det, der er rigtigt for en person, ikke nødvendigvis er det for en anden. Vi bliver jo ikke alle ens og kan puttes ind i et skema, fordi vi bliver gamle. Eksempler på manglende og ringe omsorg viser, at der nogle steder er behov for at gøre omsorgen en hel del bedre.
Der ER gode tanker bag lovforslaget vedrørende plejeplaner og brugerråd, men det må strammes kraftigt op, og de uvildige, uanmeldte tilsyn skal - uanset om kommunerne vil det eller ej. - gennemføres.
Lovforslaget skulle være en " garanti" for, at nu bliver forholdene for de ældre bedre. Det er her og nu, der bør handles, så vi sikrer de ældre en værdig og tryg tilværelse Alt andet kan vi ikke være bekendt.
Nyt fra Århus Amt
Af Alice Wulff
Århus 1 april 2001
Dette års første arrangement i lokalgruppen i Århus var et offentligt debatmøde 15 jan. i Randers. Aftenens indleder var embedslæge Kate Runge, der talte om ansvaret for de svage ældre. Derefter havde socialudvalgsformand Preben Smed, Randers og formand for FOA i Randers, Allan Hørsted lejlighed til at kommentere oplægget, før ordet blev givet frit i salen.
Der blev en livlig debat med mange både principielle synspunkter og konkrete kritikpunkter. Mange pårørende og borgere fik ordet, deres meninger om ældreplejen kom frem, og "Pårørendegruppen for Svage Ældre" blev hørt.
Mødet var velbesøgt - en fyldt bibliotekssal med mere end 180 deltagere. Endvidere gav mødet meget avisomtale både før og efter afholdelsen, ligesom mødets start blev transmitteret direkte i TV2Østjyllands Nyheder.
I forbindelse med udgivelsen af Hvidbogen 18 jan. deltog flere bestyrelsesmedlemmer fra Århus i pressemødet på plejehjemmet LOTTE for at stå til rådighed for den inviterede presse med kommentarer til egne bidrag og til Hvidbogen i det hele taget. Også lokalt i Århus har flere af vore medlemmer optrådt i medierne i forbindelse med udgivelsen af bogen.
31 jan. deltog to bestyrelsesmedlemmer fra lokalgruppen i Silkeborg Kommunes ældrehøring i Medborgerhuset i Silkeborg. Høringen var arrangeret af socialudvalget, og den blev indledt med et oplæg af sygeplejerske og sociolog Jessy Hjort-Hansen, der fortalte om ældreforsorgens udvikling gennem de seneste århundreder og nutidens forhold for de svage ældre - eller de svækkede ældre, som hun foretrækker at kalde Pårørendegruppen for svage ældres målgruppe.
Efter oplægget præsenterede socialudvalget visionen "Et aktivt liv", der er del af Silkeborg Kommunes ældreplan 1999-2013.
Derefter havde de ca. 200 deltagere mulighed for at ytre sig: Om Jessy Hjort-Hansens oplæg, om ældreplejen i Silkeborg Kommune om ønsker og visioner for fremtidens ældre.
Undertegnede fortalte kort om Pårørendegruppen for Svage Ældre, præsenterede gruppens grundlag og ideer.
Næste medlemsarrangement var generalforsamlingen 22 feb. som fandt sted i Kvindemuseets Café. Generalforsamlingen afsluttedes med årsmøde, hvortil Thyra Frank, leder af plejehjemmet LOTTE var inviteret for at fortælle om det velkendte plejehjem.
Gitte Jensen, fra Fribørsen blev valgt som dirigent og ledede veloplagt generalforsamlingen gennem dagsordenen, med beretning, regnskabsaflæggelse og valg af bestyrelsesmedlemmer.
Formandens beretning var grundlag for dialog med medlemmerne, der fik mulighed for at stille spørgsmål til lokalgruppens aktiviteter, diskutere opgaver og problemer.
Bestyrelsen er nu sammensat således:
Formand. Alice Wulff, Århus
Kasserer: Irene Holch Hansen, Århus
Sekretær. Birthe Pedersen, Århus
Bestmedl. Marna Bjørn, Randers
Ulla Dueholm, Randers
Helen Overgaard, Rosenholm
Agnete Rasmussen, Århus
Thyra Frank fortalte medrivende om LOTTE, der for deltagerne var et positivt modstykke til de triste eksempler på plejehjem, mange har oplevet.
Her leves der et liv før døden. Her er et hjem, hvor der bor forskellige mennesker, der lever på hver sin måde - med så meget fællesskab, de ønsker. Her bor mennesker, der har individuelle vaner og livretter - får snaps om morgenen og rødvin om aftenen - arrangerer musik og dans. Her bor mennesker, der rejser til udlandet på ferie eller tager i sommerhus i Danmark. Kort sagt mennesker, der lever, selvom de tilfældigvis har det til fælles, at de er blevet gamle, skrøbelige eller syge og derfor har brug for pleje og omsorg fra andre - og får det fra kompetente, professionelle medmennesker.
Efter oplægget var der livlig snak, spørgsmål og kommentarer. Mange ønskede at tage Thyra Franks ideer og erfaringer med til egne plejehjem og efterlyste materiale om LOTTE. Desværre findes der ikke noget "lærestof" om dette dejlige plejehjem, men alle der hører om eller oplever det, kan bevidne, at det kan gøres anderledes og medmenneskeligt. Dog til oplysning for alle interesserede: Mandag 26 marts 2001 var Thyra Frank "ugens gæst" i DR Program 1, hvor hun fortalte om LOTTE, om arbejdet og ideerne bag plejehjemmet. Så nu findes i hvert fald denne radio-optagelse, hvis nogen har brug for et "oplæg" om LOTTE.
Kvindemuseets hyggelige Café var en perfekt ramme om mødet med hjemlige omgivelser ligesom plejehjemmet LOTTE.
I januar da embedslæge Kate Runges kolleger overfor Sundhedsstyrelsen havde udtrykt ønske om at flytte hende til andre arbejdsopgaver, sendte lokalgruppens bestyrelse et åbent brev til "Embedslægeinstitutionen for Århus Amt", hvori vi satte spørgsmål ved det rimelige i på denne måde at hindre en åben debat om forholdene i ældreplejen og knægte en embedsmands ytringsfrihed.
Brevet har været offentliggjort i de lokale aviser.
Ved flere andre lejligheder i de seneste måneder har lokalgruppens bestyrelse haft ordet i de lokale medier, både TV, radio og aviser med kommentarer til ældrepolitiske forhold. F.eks. højere priser for ophold på plejehjem pga. af stigende ejendomsskatter, og senest har undertegnede været i Østjyllands Radio ang. den akutte mangel på plejehjemspladser i Århus Kommune.
Medlemmer af bestyrelsen har været til møde med embedsmænd i Århus Kommunes ældreforvaltning for at drøfte indførelsen af beboer- pårørenderåd i kommunen, når socialministerens lovforslag som forventet bliver vedtaget. Vi har forklaret "Pårørendegruppen for svage Ældre"s synspunkter og påpeget nødvendigheden af at præcisere rådenes arbejdsområder, sammensætning og kompetence. Når loven er vedtaget, skal disse drøftelser fortsættes, og vi er parate til at indgå i en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til struktur mm. for beboer- pårørenderåd i Århus Kommune.
På bestyrelsens vegne en stor tak til medlemmerne for deres opbakning til lokalgruppen og fortsatte medlemskab.
Alice Wulff
|